Denne artikel fortæller lageroptælling funktionen, og guider dig igennem opsætningen af en lageroptælling til, hvordan optællingen udføres direkte i butikkerne. Artiklen beskriver, hvordan dataene efter optælling aflæses og afsluttes i my.Shopbox.
Funktionen
Lageroptælling eller lagerstatus er en funktion udarbejdet til at optælle ens lager og skabe et overblik over det faktiske lagertal. I nogle tilfælde kan man eksempelvis opleve, at det optalte lagerantal ikke stemmer overens med antallet inden optællingen. Funktionen gør det dermed muligt at tage højde for eventuelle tab eller positive forskelle og give et overblik over den korrekte lagerværdi. I tilfælde af forskelle er det enten muligt at lave en genoptælling eller gemme forskellen som en justering.
Optællingen planlægges og opsættes enten i my.Shopbox, men kan også laves på en POS-enhed, hvis man er logget ind som manager. Selve optællingerne udføres på POS-enheder.
Med Shopbox’ lageroptælling er der to forskellige måder at optælle på; område- eller spot optælling.
Område optælling
Ved område optælling tælles alt område for område. Flere medarbejdere kan udføre en område optælling på samme tid. Det er dog kun muligt at have én medarbejder, som aktivt tæller i et område ad gangen. På den måde kan hver medarbejder tælle hver sit område på samme tid.
Spot optælling
Ved spot optælling tælles en udvalgt liste af produkter. Meningen med denne optællingsmetode er at tælle én vare ad gangen og finde den i de områder, produktet er placeret.
Opsætning af lageroptælling
Det er nemt og enkelt at opsætte/starte en ny lageroptælling. Som nævnt kan man nemt opsætte en ny lageroptælling direkte på en POS-enhed, hvis man er logget ind som manager.
Sådan opsætter du en lageroptælling på en POS-enhed:
Åben Shopbox på din iPad eller en hvilken som helst anden POS-enhed.
- Åbn ‘Lager’ ved at trykke på 'burger menu'-ikonet ude i venstre side af skærmen så en menuoversigt kommer frem.
- Tryk på ‘Make inventory count’-knappen nederst i højre hjørne (OBS! Kun synlig hvis man er logget ind med en manager bruger).
- Tag nu stilling til om der skal udføres en område- eller spot optælling. Hvis du er i tvivl, kan du genlæse ovenstående afsnit om de to lageroptælling metoder.
Område optælling
Sådan laver du en område optælling:
- Klik på ‘område optælling’.
- Område optællingen er nu opsat og klar til, at medarbejderne kan starte optællingen.
Når en område optælling startes, tilføjes alle produkter på lager automatisk til optællingen. Optællingen aktiveres med det samme, og er tilgængelig for alle brugere, så optællingen kan begynde.
Spot optælling
Sådan laver du en spot optælling:
- Klik på ‘spot optælling’.
- Du vil nu se et vindue, hvor det er muligt at søge på produkter samt se, hvor mange produkter der er tilføjet til spot optællingen.
- Klik på søgefeltet for at begynde at søge på produkter. Det er også muligt at scanne produkter direkte ved at klikke på ‘scan’-ikonet i søgefeltet.
- Vælg enten alle produkter i søgeresultatet ved at klikke på den lille kasse ved ‘vælg alt’ eller vælg enkelte produkter ved at klikke på deres tilhørende kasse i venstre side for produktnavnet. Ved klik i kasserne tilføjes produktet/-erne direkte til højre side af skærmen og til listen over produkter, der skal tælles.
- Hvis du ønsker at fjerne produkter fra listen med valgte produkter til optælling, klikkes på det grønne afkrydsningsfelt ud fra det ønskede produkt. Det samme kan gøres ved produkterne, der er markeret i søge visningen i venstre side eller ved fremsøgning.
- Når du er færdig med at udvælge produkter til spot optællingen, klikkes på ‘Start count’ nederst i højre hjørne.
- Spot optællingen er nu opsat og klar til, at medarbejderne kan starte optællingen.
Udførelse af lageroptælling
Det er nemt og lige til at udføre en lageroptælling, hvad end det er en område- eller spot optælling. For at udføre en lageroptælling, skal man være logget ind med en medarbejder bruger på en POS-enhed. Det er kun muligt at udføre en lageroptælling, hvis din manager har opsat/startet en optælling.
Sådan ser du, om der er startet en lageroptælling:
- Åben Shopbox på din iPad eller en hvilken som helst anden POS-enhed.
- Åbn ‘Lager’ ved at trykke på 'burger menu'-ikonet ude i venstre side af skærmen så en menuoversigt kommer frem.'
- Hvis der vises en knap med teksten ‘lageroptælling’ nederst i højre hjørne, har din manager opsat en lageroptælling, som kan påbegyndes.
For at begynde optællingen klikkes på knappen. Du vil blive informeret om, det er en område- eller spot optælling, som skal udføres.
Det er ikke nødvendigt at færdiggøre en optælling med det samme, hvad end det er område- eller spot optælling. Det er altid muligt at vende tilbage til optællingen så længe, at optællingen er aktiv og ikke afsluttet i my.Shopbox.
Område optælling
En område optælling udføres således:
- Klik på ‘Begynd optælling’ knappen. Hvis din manager har opsat en område optælling, vil du blive omdirigeret til et vindue, hvor en liste over områderne bliver vist.
- Vælg en af områderne og klik derefter på området.
- Hvis en anden medarbejder/bruger er inde på et område, vil området være låst for andre brugere indtil medarbejderen går ud af området. I oversigten over områderne vises, hvilke medarbejdere der er inde på et givent område med brugernavnet og et orange ‘forløb’-ikon.
- Hvis et område er færdiggjort, markeres den ude i oversigten med et grønt samt rundt ‘tjek’-ikon.
- Tilføj produkter til området ved at søge på produkter i søgefeltet. Det er også muligt at scanne produkter direkte ved at klikke på ‘scan’-ikonet i søgefeltet.
- Klik på det søgte produkt, du ønsker at tilføje til området.
- Indtast, i det nye felt til højre for søgeresultatet, det antal du har fundet af produktet i området.
- Klik på ‘Gem’ for at tilføje produktet og dens tilhørende antal til området.
- Fortsæt indtil alle produkter i området er optalt og listet under søgefeltet.
- Hvis det ønskes at fjerne/redigere et af de tilføjede produkter, kan dette kun gøres ved at klikke på ‘skraldespand’-ikonet til højre for produktnavnet. Her skal indtastningen af produktet ske for ny.
- Hvis det ønskes at fjerne/redigere et af de tilføjede produkter, kan dette kun gøres ved at klikke på ‘skraldespand’-ikonet til højre for produktnavnet. Her skal indtastningen af produktet ske for ny.
- Klik på ‘Afslut område’ knappen når alle produkter er optalt og tilføjet til området.
For at færdiggøre en område optælling skal alle områder være optalt og markeret som afsluttet.
Spot optælling
En spot optælling udføres således:
- Klik på ‘Begynd optælling’ knappen. Hvis din manager har opsat en spot optælling, vil du blive omdirigeret til et vindue, hvor en liste over de udvalgte produkter vil blive vist.
- Søg i søgefeltet efter produkter eller klik på ‘Optæl’ ud fra det produkt du ønsker at optælle.
- Produkterne, som ikke er optalt, vil være placeret øverst i listen.
- Produkterne, som ikke er optalt, vil være placeret øverst i listen.
- Klik på ‘Vælg område’ og vælg det område i område listen hvor produktet er fundet.
- Klik dernæst på antal feltet til højre for område feltet og indtast antallet fundet i det valgte område.
- Klik på ‘Gem’ for at tilføje området og antallet til listen.
- Fortsæt indtil produktet er talt op i alle de områder, det er placeret/kan findes.
- Gentag samme proces med de resterende produkter på listen.
En spot optælling afsluttes, når manageren afslutter optællingen i my.Shopbox. Når et produkt er talt op således, at det udgør det samme antal som det forventede antal, vil produktet få et rundt samt grønt ‘tjek’-ikon. Så snart et antal i et område er lagt til et produkt, vil produktet blive tildelt et orange ‘forløb’-ikon.