Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Sådan opsætter du stempeluret i Shopbox Shifts.

Læs, hvordan du aktiverer stempeluret i Shopbox Shifts, vælger indstempling via fælles enhed eller web og opsætter regler for afrunding af arbejdstid.

1. Opsæt stempeluret

Først skal du aktivere stempeluret og vælge, hvordan dine medarbejdere skal stemple ind og ud.

  1. Log ind på shifts.shopbox.com
  2. Gå til Indstillinger > Stempelur
  3. Slå stempeluret til

1.1 Vælg, hvordan medarbejderne skal stemple ind og ud

Du kan vælge mellem to muligheder:

Fast stempelur
Medarbejderne stempler ind og ud fra en fælles computer eller tablet på arbejdspladsen.

Stempelur via web
Medarbejderne åbner stempeluret i browseren på deres egen telefon, tablet eller computer.

Det er også muligt at bruge begge løsninger samtidig.

Fixed eller app-1

 

1.2 Brug en fælles enhed på arbejdspladsen

Et fast stempelur er en god løsning, hvis medarbejderne skal stemple ind og ud fra en tablet eller computer på arbejdspladsen.

  1. Slå Fast stempelur til
  2. Indtast en adgangskode efter eget valg

    Fixed punch clock (1.2 - 2)
  3. Tryk på Gem ændringer

Adgangskoden bør kun deles med de relevante personer, da den giver adgang til stempeluret.

Du kan også aktivere Personlig adgangskode til stempelur. Når denne funktion er slået til, skal hver medarbejder oprette sin egen adgangskode første gang, de bruger stempeluret. Herefter skal adgangskoden bruges, hver gang medarbejderen stempler ind eller ud.

Personal password for punch user (1 - 3)

 

1.3 Lad medarbejderne stemple ind fra deres egen telefon

Medarbejderne kan også stemple ind og ud fra deres egen telefon, tablet eller computer.

  1. Slå Stempelur via web til
  2. Tryk på Gem ændringer

Medarbejderne kan herefter åbne stempeluret i browseren og registrere deres arbejdstid, uanset hvilken enhed de bruger.

 

2. Opret en genvej til stempeluret på en iPad

Hvis I bruger en iPad som fælles stempelur på arbejdspladsen, kan du oprette en genvej på hjemmeskærmen. På den måde kan medarbejderne åbne stempeluret med ét tryk.

  1. Åbn Safari
  2. Gå til https://shifts.shopbox.com/punch-login 
  3. Tryk på Stempelur i højre hjørne 
  4. Indtast dit virksomheds-id, som du finder under Indstillinger > Stempelur
  5. Tryk på Næste
  6. Vælg afdeling
  7. Indtast adgangskoden
  8. Tryk på Log ind
  9. Tryk på delingsikonet i Safari icons8-ios-share-50
  10. Vælg Føj til hjemmeskærm
  11. Vælg et navn til genvejen
  12. Tryk på Tilføj

Stempeluret ligger nu som en genvej på iPadens hjemmeskærm. Og du bør automatisk være logget ind fremover.

 

3. Opsæt regler for op- og nedrunding

Du kan oprette regler for, hvordan medarbejdernes registrerede arbejdstid skal rundes op eller ned. Det kan for eksempel være relevant, hvis en medarbejder stempler ind få minutter før eller efter vagtens planlagte starttidspunkt.

Gå til Indstillinger > Stempelur > Op- og nedrundingsreglerPunch clock round up (3 - 1)

Her kan du opsætte regler for:

  1. Vagtens start
  2. Vagtens slutning
  3. Tidligere end planlagt
  4. Senere end planlagt

Punch clock Start slut

Tryk på informationsikonet ud for Afrundingstype for at læse mere om de forskellige muligheder.

Punch clock rounding type

Når du har valgt de ønskede regler, skal du trykke på Gem ændringer.

Tillykke! Dit stempelur er nu klar til brug. 🤩